Dato: 24-2-2003 kl. 20:00, begyndte kl. 20:15 og sluttede 21:35
Sted: Kirsebærhaven 15
Deltagere: repræsentanter fra 12 parceller deltog, 2 var fraværende.
Der var afbud fra formanden Inger Olufsen pga. sygdom.
a. Valg af dirigent
b. Bestyrelsens beretning
c. Fremlæggelse af revideret regnskab
d. Forslag fra bestyrelsen:
1
vejfest
2
Antal containere fastsættes
e. Forelæggelse af budget og fastsættelse af kontingent for 2004.
f. Valg af bestyrelse
g. Valg af revisor
h. Eventuelt, herunder forslag til sted for afholdelse af næste års generalforsamling
Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig indkaldt i henhold til vedtægterne.
Beretningen blev fremlagt og godkendt.
- Vi har haft 3 containere i det forløbne år en stor og 2 små.
- Luftforurening fra Stryhns mindre, så derfor bliver skorsten 40-45 m i højde, det er nu besluttet.
- Vejfesten gik godt og med fint vejr, billeder blev taget og sendes rundt, dato for 2004 er 2. lørdag i august.
- Hjemmeside for kirsebærhaven, nu også med æ , kontakt Jørgen i nr. 14 for mere info og hjælp.
- Snerydning er nu det bedste vi kan håbe at få. Ryddes op ad formiddagen med en skraber bag på en traktor, kost er ikke mulig, vi skal selv sørge for saltning af fortov, salt hentes i nr. 6
- Inger er blevet påkørt og er stadig på hospitalet, de bedste ønsker om god bedring fra os alle.
Regnskab blev fremlagt og godkendt. Gæld er blot udlæg, hvis nogen skulle undre sig.
1
Vejfest, 2. lørdag i august. Morgenmad dagen efter ifb med oprydningen. Festkomiteen fortsætter .
2
3 containere om året blev vedtaget med en ekstra tømning ved henvendelse til Jens, såfremt der er behov for dette, f.eks. hvor den er fyldt op allerede fredag. I den først container får vi træflis til hækken for enden af vejen. Hvad der er tilovers kan folk blot komme og hente.
Vi skal huske:
- rydde op efter man har fyldt i containeren
-
save større stykker i mindre dele
-
sørge for, at lågen kan lukkes, når den er fyldt ellers
er der andre der skal gøre det, vognmanden kører ikke med den, hvis lågen ikke
kan lukkes, heller ikke hvis halvdelen falder ud pga den er overfyldt.
Forslag fra Peter Olufsen omkring kontingent og økonomi, det blev henvist til behandling under punkt e), da det vedrørte budgettet.
Fremlæggelse af budget og drøftelse af kontingent.
Forslag om nedsættelse af kontingent pga. foreningens formueudvikling. Det blev drøftet, men forslaget blev nedstemt og bestyrelsens forslag om uændret kontingent blev vedtaget og det fremlagte budget ligeledes godkendt, de nærmere afstemninger forholdt sig som følger:
Forslag fra Peter Olufsen i nr. 16: a) Udlodning af 2000 kr. pr medlem b) kontingent 2004 sættes til 0 kr
a) 1 for, 10 imod, 1 undlod at stemme
b) 2 for, 9 imod, 1 undlod at stemme
Forslag fra bestyrelsen om uændret kontingent samt fremsendte budget. Begge dele blev vedtaget med stemmerne: 9 for, 2 imod, 1 undlod at stemme.
Valg af bestyrelse. Hele bestyrelsen er på valg hvert år. Inger Olufsen ønskede ikke at genopstille pga. omtalte sygdom, mens den øvrige bestyrelse var villig til genvalg. Bestyrelsen består fremover af:
Klaus Sørensen, nr. 15
Jørgen Thomsen, nr. 14
Kim Grue, nr. 5
Jens Klok, nr. 6
Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med:
formand: Klaus Sørensen
næstformand: Jens Klok
kasserer: Jørgen Thomsen
sekretær: Kim Grue
Revisor blev også genvalgt og er Peder Tang i nr. 4. Regnskabet for 2003 er revideret.
Der var intet under eventuelt.
http://kirsebaerhaven4000.dk og http://kirsebærhaven4000.dk (gerne uden www foran)
Hvor næste års generalforsamling afholdes, er endnu ikke fastlagt. Det vil blive lagt på hjemmesiden senere.
Efter generalforsamlingen var nr. 15 vært ved en bid mad og lidt at drikke, tak for det. Det var godt og vi hyggede os alle samme meget efter den alvorlige del var afsluttet.
Generalforsamlingen blev afsluttet kl. 21:35.
Referent: Kai Herold, nr. 14