Dato: 27. februar 2006 kl. 20:00
Sted: Kirsebærhaven 7
Deltagere: repræsentanter fra alle 14 parceller deltog.
a. Valg af dirigent
b. Bestyrelsens beretning
c. Fremlæggelse af revideret regnskab
d. Forslag fra bestyrelsen:
- Containere
- Opretning af vejen
- Vejfest
e. Forelæggelse af budget og fastsættelse af kontingent for 2006.
f. Valg af bestyrelse
g. Valg af revisor
h. Eventuelt.
Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig indkaldt i henhold til vedtægterne. Forsamlingen blev erklæret lovlig indkaldt og beslutningsdygtig.
Beretningen blev fremlagt og godkendt.
- Med reference til vedtægtsændringer sidste år omkring forenings placering af kontante midler, blev Skandia bank valgt og en konto var oprettet til 1,65% p.a.
- Vi har haft 2 containere i det forløbne år. Man skal huske at lave oprydning omkring denne. Tillige skal man sikre sig, at lågen kan lukkes, ellers bliver containeren ikke afhentet af vognmanden.
- Opretning af vejen, som nu er planlagt til at ske i 2006, blev omtalt. Se senere i regnskab/budget.
- Sagen omkring luftforurening fra Stryhns har nu resulteret i en ny skorsten. Nu er lugten erstattet af støj. Kim Grue fortalte om de forskellige forhold. Resultatet var, at støjen nu var målt, og at den var større end tilladt, hvilket har medført et påbud til Stryhns om at nedbringe støjen hurtigst mulig.
- Snerydningen er nu den bedste vi kan håbe at få for rimelige penge. Ryddes op ad formiddagen med en skraber bag på en traktor. Kost er ikke mulig. Vi skal selv sørge for saltning af fortov.
- Hjemmesiden blev nævnt. Vil du lægge dit mobilnr på hjemmesiden, vil det være fint. Der er også en sektion af hjemmesiden som er særlig beskyttet med et password, så kun os der bor på vejen har adgang til telefonnummeret.
- Parkering på gaden: Det er undertiden et problem, særlig når 2 biler holder lige overfor hverandre. Hermed en opfordring til at tage hensyn og sørge for, at ens gæster tager hensyn, særlig når der er sne og is på vejen.
- Problem omkring lugning af græs og ukrudt på vejen og på det fælles areal. Der opfordres til en fælles indsats på området.
Beretningen blev godkendt.
Det reviderede regnskab blev fremlagt og godkendt. Der var ingen revisionsanmærkninger.
1) 2 containere om året blev vedtaget og ikke som normalt 3, da vi dels ikke fylder dem helt op, dels er der nu mulighed for, at vi selv kan aflevere ganske gratis på Kara kun medbringende vores sygesikringsbevis. Se hjemmesiden for information om, hvornår containere opstilles.
Vi skal huske:
- rydde op efter man har fyldt i containeren
-
save større stykker i mindre dele
-
sørge for, at lågen kan lukkes, når den er fyldt ellers
er der andre der skal gøre det. Vognmanden kører ikke med den, hvis lågen ikke
kan lukkes: Heller ikke hvis halvdelen falder ud pga den er overfyldt.
2) Opretning af vejen: Tilbud var modtaget, ca. kr. 15.000 + moms, 9 forskellige steder, belægningen hævet ved 4 brønde. Peter Olufsen mente, at projektet burde have været udsendt sammen med indkaldelsen, da det var en væsentlig udgift. Bestyrelsen var ikke enig, idet projektet allerede blev omtalt på sidste års generalforsamling. Det var ikke en væsentlig forpligtelse for grundejerne og endelig, at det lå indenfor bestyrelsen kompetence.
3) Vejfest: Det var en stor succes takket være et dygtigt festudvalg. Anette fra nr. 3 indtrådte i festudvalget. De lovede at fortsætte det gode arbejde, og der blev klappet. Ida Israelsen indkalder til første møde. Vejfesten afholdes 2. lørdag i august 2006.
Fremlæggelse af budget og drøftelse af kontingent.
- Vejopretning ca. kr. 20.0000
- 2 containere
- noget mere snerydning end normalt
Peter Olufsen havde et forslag om nedsættelse af kontingent til nul pga. foreningens formueudvikling. Der var et forslag fra bestyrelsen om uændret kontingent på kr. 1.000. De 2 forslag blev drøftet indgående, men bestyrelsens forslag blev godkendt med 11 stemmer for, hvorefter Peters forslag bortfaldt. Kontingent blev derfor fastsat til uændret kr. 1.000, og det fremlagte budget blev dernæst godkendt.
Valg af bestyrelse. Hele bestyrelsen er på valg hvert år. Kun Klaus og Jørgen var villige til genvalg, hvilket de blev. Nyvalgt blev Peter Gad og Lis Dueholm. Bestyrelsen for 2006 er derfor:
Klaus Sørensen, nr. 15
Jørgen Thomsen, nr. 14
Peter Gad nr. 7
Lis Dueholm
nr. 12
Revisor blev også genvalgt og er Peder Tang i nr. 4.
Der var intet under eventuelt. Mødet sluttede kl. 21:15.
Hjemmeside for Grundejerforeningen Kirsebærhaven: kontakt Jørgen i nr. 14 for mere info og hjælp.
http://kirsebaerhaven4000.dk og http://kirsebærhaven4000.dk
(gerne uden www foran)
Alle der har afleveret deres email-adresse (til <>) har automatisk email-adressen husnr@kirsebaerhaven4000.dk fx. <>. Al post sendes til den/de opgivne adresse(r).
Næste års generalforsamling afholdes hos nr. 10
Efter generalforsamlingen var nr. 7 vært ved vin, ost, pølse, kaffe og meget andet. Vi takker alle for et rigtig godt arrangement.
Referent: Kai Herold, nr. 14